Program for 2024



ONSDAG, DEN 21. FEBRUAR, KL. 17.30 - (ca.) 20.00

Til middag hos… Kaptajnsfruen på Kinakysten


Deltagerantal: min. 10; maks. 80.

Folkehjem - Pris: pr. deltager oplyses i den endelige invitation + drikkevarer.


Foredrag med spisning ved Frederik Lynge Vognsen, ph.d., museumsinspektør, Museum Sønderjylland.

Når sønderjyske kaptajner mødtes i fjerne havne, søgte de hinandens selskab. For en kort stund – mens de læssede og søgte næste fragt – opstod umiddelbare og spontane fest- og selskabsmiljøer på tværs af skibene. Dette gjaldt særligt for de kaptajner, der havde deres koner med ombord.

Under sejladsen havde kaptajnsfruerne ingen egentlig funktion, og selvom de arbejdede for at højne moralen ombord med kagebagning og hjemlig hygge, kedede de sig bravt. Når de derfor lå i havn, ville de ud for at se, opleve og møde nye mennesker – og helst ikke kun mænd. Dette førte til talrige daglige visitter, hvor kaptajner og kaptajnsfruer på kryds og tværs mødes til frokost, kaffe og aftenselskaber i alt fra små intime sammenkomster til store fester med mange retter.

Dette foredrag med spisning tager udgangspunkt i maden og "salonmiljøet" på Kinakysten, som det beskrives i Kaptajnsfrue Dorothea Nissens rejsedagbøger, 1863-1867.

Frank fra Folkehjem serverer 3 anretninger, der tager udgangspunkt i de retter og råvarer, kaptajnsparret havde adgang til på deres rejse. Imellem retterne fortæller museumsinspektør Frederik Lynge Vognsen, Museum Sønderjylland, om kost, rejse, helbred og det sønderjyske selskabsliv på Kinakysten i midten af 1800-tallet.

Pris: 385kr./deltager + drikkevarer.

Tilmelding via dette LINK:  https://billet.msj.dk/arrangement?e=R5OKJ1qLGzdwD049DB2k




LØRDAG, DEN 20. APRIL

Endagsudflugt til Vejle med Fjordenhus og museumsbesøg

En spændende tur, hvor vi oplever Olafur Eliassons fantastiske kunstværk FJORDENHUS, og herefter Nørremarkskirken frokost med havudsigt i Juelsminde samt museumsbesøg på Glud Museum, hvor vi får rundvisning og kaffe. Vi slutter med en smuk tur hjem til Aabenraa. 

LÆS PROGRAMMET I DETALJER HER

Tilmelding efter "først til mølle"-princippet - senest den 15. marts via dette LINK

Se deltagerliste på dette LINK

Tilmelding: Mødested: P-pladsen ved Folkehjem

Pris: 700 kr. pr. person



LØRDAG, DEN 17. AUGUST - SØNDAG, DEN 18. AUGUST

2 dages bustur tur til det sydøstlige Danmark


Vi besøger Fuglsang museet, Holmegård Værk, Femernforbindelse og en herregård med kunstudstilling

Mødested: Folkehjem

Pris og nærmere oplysninger fremsendes senere.



TORSDAG, DEN 5. SEPTEMBER, KL. 17.00

Foredrag: Danmarkshistoriens største ringrider.

Om Christian 4., heste og ringridning ved det danske hof


Folkehjem

Foredrag ved Kasper Steenfeldt Tipsmark, museumsinspektør Gl. Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum
Pris (foredrag og spisning af ringriderpølser og grønlangkål/ kartoffelsalat og ærter) oplyses i den endelige invitation.



TORSDAG, DEN 10. OKTOBER, KL. 15.00-16.30

Genstandsforedrag: Søfarten sat på hylder


Bevaringscenter Sønderjylland

Pris oplyses i den endelige invitation.

Foredrag ved Frederik Lynge Vognsen på Bevaringscentret, hvor udvalgte genstande, der vidner om personer med interessante fortællinger. Det er centret, der bærer MSJ's udstillinger, forskning og foredrag.



MANDAG, DEN 11.11. KL. 16.30-19.00

datoen, hvor 1. verdenskrig sluttede

Undsætning af 7.000 sønderjyske krigsfanger i 1919-1920


Billedsalen på Folkehjem kl. 16.30 – 19.00

Invitation fremsendes senere til medlemmerne.

Foredrag ved forsker, forfatter og foredragsholder Ditte Kolbæk Ph.d.

  • Hun har en helt særlig baggrund for at holde dette foredrag, Det var hendes morfar, oberstløjtnant C. H. Jørgensen, der var chef og Krigsfangekontoret, der skaffede de mange sønderjyske krigsfanger hjem efter 1. verdenskrig var slut.



Hvis du vil se forrige års program, skal du klikkee HER